Jeg fik Cali fra et shelter i Missouri da hun var to måneder gammel. Hun var lille nok til at falde i søvn på mit skød og høj nok til at fylde hvert rum hun var i. Jeg opdragede hende i fjorten år.
Da hun døde, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre med det hele. Sorgen, ja, men også de specifikke ting. Måden hun ventede ved døren. Turene. De almindelige dage der ikke føltes almindelige mere når de var væk.
Så jeg skrev om hende. Ikke for nogen anden. Bare for at få det ud og se på det. Og et sted i den proces, løsnet noget.
Det er der journalsiderne kom fra. Hver Orvelle bog inkluderer dem fordi jeg ved firsthand at skrivning om de mennesker og dyr du elsker, selv imperfekt, selv bare for dig selv, er hvordan du begynder at bære det i stedet for bare at føle det.
Jeg byggede Orvelle fordi jeg blev ved med at tænke på de mennesker der aldrig fik bogen. Dem hvis historier blev fortalt ved en service, eller ved et middagsbord, og så langsomt glemt.
Det er stadig hvad hver bog er.
Grundlægger, Orvelle Editions